Mørket har sænket sig over Klosterport, og en mand med høj hat sidder afslappet og klar på scenen foran de mange ansigter, der er mødt op til aftens Artist Talk. Han nynner svagt i mikrofonen, imens han venter på, at de sidste får sat sig til rette. Blandt publikum bliver der hvisket omkring manden, og hvad de mon kan forvente af ham, for ingen ved helt, hvad man egentligt kan forvente, når det kommer til den aarhusianske kunstner Hans Krull.
En kunstner med kærlighed til det ukendte
Hans Krull er en mand i konstant udvikling, og selvom han vender tilbage til en tidligere udtryksform, er det aldrig helt det samme. Han inspireres af andres kreativitet og har et gåpåmod, der ofte bringer ham ud i et arbejde med nye værktøjer. Linoleumstrykkene har han netop valgt at tage op igen efter en lang periode, hvor han har udforsket andre kunstformer.
”Hvis man er god til at male med en pensel, skal man bruge et andet værktøj. For man skal passe på, at man ikke bruger det, som man er god til, som en hovedpude. Så går man i stå, og så bliver det kedeligt at se på,” forklarer han og peger mod hans slideshow, der viser billeder af en skulptur, han har lavet. Foruden skulpturer og tryk har han også arbejdet med både tatoveringer og digital kunst i forbindelse med reklame for hans bar Under Masken i Aarhus.
De kunstværker, som har fået lov til at hænge til skue i Galleri Grisk siden september, er fyldt med farver. Noget Hans Krull selv mener skyldes, at han aldrig kan se sig helt færdig med et maleri, og derfor hele tiden påfører flere farver. Farverne der står i kontrast til en tidligere periode, hvor han holdt sig til sort og hvid.
Kunstens værdi i Krulls øjne
Da Galleri Grisk – der i aften også agerer som faciliteter - spørger Hans Krull, hvordan han værdisætter sin kunst, griner kunstneren. Ifølge Hans Krull handler det meget sjældent om, hvad han selv mener, at hans kunst er værd og mere om, hvad andre synes, at den er værd. For i bund og grund er det jo bare et lærred med maling på, hængt op i en ramme. I hvert fald hvis man snakker på et økonomisk plan. På et mere eksistentielt plan er han dog ikke i tvivl.
”Kunsten er for alle. Kunsten er den mørtel, der får samfundets identitet til at hænge sammen. Hvis der ikke var kunst, var der ikke design, ballet, musik osv. Det hele ville ligne indersiden af Hitlers bunker,” svarer han og får publikum til at grine, inden han forklarer sig:
”Kunsten kan være med til at sparke til folks nysgerrighed, og så er man altså nået langt. Fordi folk der er nysgerrige bliver aldrig snæversynede, og det udvider horisonten.”
Tvivlen er enhver kunstners værste fjende
Da en kvinde blandt publikum stiller et spørgsmål til, hvordan Hans Krull overkommer tvivlen på sine egne evner, bringer det os tilbage til Hans Krulls tidligere dage og en oplevelse med hans far, der gav ham grobunden for det, han i dag kalder Krull Zen.
”Min far kommer hjem efter arbejde en dag, hvor jeg er i gang med at brænde mine værker ude i haven, men han når at komme hjem og give mig et slag over nakken for det. Noget som han ellers aldrig gjorde og i min gråd over hele episoden, får jeg spurgt ham hvorfor. Han svarer mig: ”Enhver succes er bygget på et bjerg af fiasko, og fiaskoer er det eneste, du lærer af. Dine succeser lærer du ikke noget af.” Og det tror jeg i og for sig er rigtigt nok,” siger Hans Krull og fortsætter:
”Man skal ikke være bange for sine fejl, for det skal nok lykkes på et tidspunkt - om ikke andet så en lille smule.”
Derfor ser Hans Krull i dag succes som det at skyde med bue og pil. Det handler nemlig ikke så meget om at ramme plet og lave en Mona Lisa, men nærmere det at man overhovedet får skudt efter noget.